BYGGERI'22

BYGGERI'22

PEFC Danmark

BYGGERI-messen har gennem årene positioneret sig som Skandinaviens vigtigste fagmesse for byggevarer og afholdes hvert andet år. Bag BYGGERI-messen står Danske Byggecentre, der er brancheorganisation for landets førende trælaster og byggemarkeder.

BYGGERI-messen – stedet hvor branchen samles

BYGGERI-messen arrangeres i samarbejde med leverandørerne og er en inviteret fagmesse, hvor ca. 300 leverandører, fordelt på ca. 28.000 kvm., udstiller deres produkter og løsninger. Messen besøges af samtlige byggeriets fagfolk. Her får de indblik i de nyeste tendenser, udveksler viden og erfaringer samt får inspiration lige fra idéfasen til opførsel og vedligeholdelse.

PEFC vil også være der

De senere år har byggebranchen øget sit fokus på ansvarlighed og bæredygtighed, herunder dokumentation af træ. Træ skønnes til at have en afgørende rolle i fremtidens byggeri, men vi kan ikke bare bruge løs af den globale træressource uden at sikre, at det kommer fra skove, som kan dokumentere deres ansvarlighed og bæredygtighed. Her kommer PEFC ind i billedet.

PEFC's sporbarhedssystem dikterer at alle led fra skoven til forbrugeren skal være certificeret, før produktet kan kategoriseres som PEFC-certificeret. Det har derfor være naturligt for de danske byggecentre at implementere PEFC’s Sporbarhedssystem for at kunne levere dokumenteret bæredygtigt træ til byggebranchen.

I dag er certificeret træ en hyldevare i de danske byggecentre - alle de store byggekæder er PEFC-certificeret, og flere er også medlemmer af PEFC Danmark. Det giver professionelle såvel som amatører muligheden for at benytte certificeret træ i deres byggeprojekter.

Over 300.000 hektar er i dag PEFC-certificeret i Danmark og 500 sporbarhedscertifikater er tildelt danske virksomheder, men der er stadig et stykke vej før dokumenteret bæredygtigt træ er det naturlige valg. Derfor glæder vi os i PEFC til BYGGERI’22, hvor vi får muligheden for at møde hele branchen og alle led i sporbarhedskæden.

Danske Byggecentre

Bag BYGGERI-messen står Danske Byggecentre, der er brancheorganisation for landets førende byggecentre, trælaster og byggemarkeder. Vore medlemmer leverer kvalitetsmaterialer, værktøj og rådgivning til både private og professionelle kunder og til projekter i alle størrelser.

Læs mere om Danske Byggecentre her


Dato

01 - 04, marts 2022

09:00 - 17:00 (UTC+1)

Tilføj min kalender

Sted

MESSE C, Fredericia
Vestre Ringvej 101
7000 Fredericia
Danmark

Nyheder

12. februar 2024

PEFC-webinar: På vej mod EUDR-tilpasning

PEFC International

Tilmeld nyhedsbrev

Din e-mail adresse