Building Green - København 2019

Building Green - København 2019

PEFC Danmark

Den 30. – 31. oktober har Building Green inviteret til årets største grønne byggeevent i Forum. Her ønsker Building Green at skabe rammen for og være grobunden til et bæredygtigt samarbejde på tværs af de forskellige byggebrancher. Vigtigheden i at samarbejde om den grønne dagsorden er stor. Det vil kræve samarbejde og en bæredygtig dialog at nedbringe det alt for høje niveau af CO2. PEFC er med på Building Green for at sætte fokus på vigtigheden af at beskytte verdens skove, og fremme brugen af certificeret træ i byggebranchen.

Fælles mål opnår vi bedst i fællesskab

På de to dage vil 130 talere træde op på scenen i Forum, og dermed har Building Green i år lanceret det største program til dato. De forskellige talere kommer fra forskellige baggrunde og har forskellige ekspertiser, men de kommer for at støtte op om et fælles mål: at skabe et fællesskab hvori vi kan fremme bæredygtigheden i byggebranchen.

Vi vil også være der

Ligesom branchens førende virksomheder indenfor bæredygtigt byggeri vil PEFC Danmark være til stede. Vi tager del i Building Green, så vi kan opbygge og være en del af det fællesskab, som er så betydningsfuldt for fremtiden. Vi ønsker at bidrage til og støtte de fortalere, som ønsker at ændre byggeindustriens traditioner og benytte træ i højere grad. For at træ kan benyttes i byggeindustrien skal vi sikre os at produktionen er bæredygtig, ellers står vi om nogle år overfor nogle helt andre problemer. Hos PEFC Danmark at det er vigtigt at vi bidrager og deltager i dette samarbejde. Udover PEFC vil branchens førende virksomheder indenfor bæredygtigt byggeri være til stede.

Nye, store og interessante navne og projekter på programmet

Der er flere store navne og flere nye projekter på programmet, som er samlet fra ind- og udland. Bl.a. vil den nyudnævnte boligminister Kaare Dybvad tale om regeringens arbejde med bæredygtighed i byggeriet, mens flere arkitekter vil vise de bæredygtige muligheder ved fremtidens byggeri. Dog ser vi i PEFC Danmark særligt frem til at træpioneren Michael Green, som i mange år har fortalt og vist verden træets muligheder og fordele som en stor konkurrent til stål og beton. 

Programmet med oversigt over alle indlæg, debatter og øvrige aktiviteter kan ses på følgende link: https://buildinggreen.eu/cph/program2019/

Vi håber at se jer til Building Green den 30. oktober - 31. oktober i Forum på Julius Thomsens Plads 1, 1925 Frederiksberg C.

Building Green

Dato

30 - 31, oktober 2019

00:00 - 23:59 (UTC+2)

Tilføj min kalender

Sted

Åben hjemmeside

Julius Thomsens Plads 1
1925 Frederiksberg C
Danmark

Nyheder

12. februar 2024

PEFC-webinar: På vej mod EUDR-tilpasning

PEFC International

Tilmeld nyhedsbrev

Din e-mail adresse