2-dags seminar: PEFC-systemets bidrag til møbelindustrien

2-dags seminar: PEFC-systemets bidrag til møbelindustrien

PEFC International

Er din virksomhed et led i værdikæden fra skoven til møbelforretningen? Så bør du se med her. PEFC International inviterer virksomheder, der arbejder med træ i eller til møbelsektoren, og andre interesserede til at deltage i en eksklusiv to-dags online seminar om PEFC’s sporbarhedssystem og PEFC’s nye kampagne Forest Are Home.

På seminaret vil nogle af PEFC Internationals eksperter give detaljerede instruktioner i, hvordan virksomheder kan implementere PEFC’s sporbarhedssystem og -standarder i deres virksomhed. Derudover vil de deltagende også få en udvidet forklaring af PEFC mærket, og hvordan og hvorfor I burde anvende det.

Seminaret vil tage udgangspunkt i casestories fra virksomheder, som arbejder i møbelbranchen, der allerede har fået fordel af deres PEFC-certificering.

Hvem bør deltage?

Programmet er sammensat specifikt for aktører i leveringskæden til træmøbelindustrien – fra producenter til forretninger.

Hvis jeres virksomhed overvejer at blive PEFC-certificeret, men stadig har spørgsmål eller tvivl, vil dette seminar forhåbentlig gøre jer kloge og give svar på jeres spørgsmål. Seminaret er også for jer, som allerede er certificeret – det vil blot give jer en dybere forståelse for, hvordan PEFC-systemet kan bidrage til jeres virksomhed.

Detaljerne

Seminaret afholdes online fra den 9.-10. december 2021 og er gratis at deltage i. Flere detaljer og mere information vil komme, når det endelige program er fastlagt. Men allerede nu kan I sætte et kryds i kalenderen. Seminaret vil foregå på engelsk.

Har I spørgsmål, er I velkommen til at kontakte os på: info@pefc.dk

Forests Are Home 

Se dig omkring, hvor du sidder eller står netop nu. Hvor meget af det vi omgiver os med består ikke af træ? Bordet du sidder ved eller stolen du sidder på? PEFC International lancerede i 2021 en ny kampagne, som sætter fokus på møbelindustriens indkøbspolitikker, så møbelproduktionen ikke fører til skovhugst, mindsket biodiversitet eller påvirker dem, som arbejder og bor i skovene negativt. Kampagnen har de kaldet Forest Are Home, for at gør både producenter og købere opmærksomme på, at vi alle kan bidrage til at sikre skovenes fremtid og ordentlige arbejdsforhold.

Læs meget mere her, hvor I som virksomhed kan starte jeres bæredygtige rejse med PEFC.


For yderligere information og interesse kontakt Peter Bæk, Generalsekretær i PEFC Danmark, på tlf. +45 40 46 20 50 eller e-mail info@pefc.dk.

Tilmeld nyhedsbrev

Din e-mail adresse