At tænke i århundreder: Skovdrift og ansvar på Holstenshuus Gods

3. november 2025 Skovbrug

Når Ditlev Berner går gennem skoven på Holstenshuus Gods, bevæger han sig midt i sin egen familiehistorie. Under høje bøge, blandt slanke birkestammer og mellem mørke nåletræer står såvel fortid som fremtid skrevet. Og her viser Ditlev Berner os rundt. Han er tiende generation på godset og kender hver sti, hvert sving og hvert udsigtspunkt. For ham er skoven ikke bare en arbejdsplads, men også et levende arkiv over hans families historie og forvaltning af stedet.

Holstenshuus ligger syd for Faaborg og består af over 900 hektar skov og marker. De ældste dele har været drevet som skovbrug siden 1700-tallet, og for Ditlev Berner ligger der både ansvar og stolthed i at forvalte et landskab, der bærer præg af så mange hænder før ham.

”Jeg har heldigvis en rimelig god dokumentation fra mine aner. Jeg kan formidle og fortælle videre, fordi det har været skrevet ned og dokumenteret. Når man fx har med sådan en 75 år gammel bøg at gøre, som står her,” siger han og lægger en hånd på en ældre bøgestamme, ”der er det jo guld værd, at vi kan gå tilbage og læse i optegnelserne, hvad man har tænkt, da man satte den. Og det har vi mulighed for at vide, fordi det enten har været skrevet ned eller genfortalt fra generation til generation.”

Dokumentation som en del af driften

I dag ligger dokumentationen især indlejret i de it-systemer, som Ditlev Berner og hans driftsleder Mads Hansen bruger til at dokumentere, planlægge og kommunikere med eksterne parter.

”Det er helt naturligt for Mads at bruge it-værktøjer til at holde styr på dokumentationen og sporbarheden,” fortæller Ditlev Berner og fortsætter: ”Så jeg vil sige, at det er takket være ham, at vi er så godt med it-mæssigt. Vi bruger Forest Suite. Deri noterer Mads, når han og jeg har haft skovgennemgang, hvad vi skal lave de forskellige steder, indføjer aktivitetsplaner, og sørger for at de fx bliver overført til en ekstern entreprenør, og dernæst logget, hvad de har lavet, hvornår, hvilke hensyn der er taget og så videre. Det giver jo en fuldstændig krystalklar linje. Der er en meget grundig sporbarhed af træet.”

Et værdisæt i drift

For der skal være styr på både sporbarhed og dokumentation. Skovdriften på Holstenshuus er nemlig PEFC-certificeret. Det betyder, at arbejdet i skoven følger den danske nationale skovstandard for ansvarlig forvaltning, hvor produktion, naturhensyn og sociale forhold skal gå hånd i hånd. For Ditlev Berner er det en naturlig forlængelse af det værdisæt, der altid har præget driften, som handler om den langsigtede planlægning. ”For os giver PEFC mening, fordi systemet er skabt med udgangspunkt i europæisk skovbrug og passer til vores måde at arbejde på.”

Driftsleder Mads Hansen supplerer: ”PEFC har en skovstandard, der er til at læse og arbejde ud fra. I den daglige drift har det den betydning, at vi fx forud for især hugstaktivitet, skal lave en screening, så vi sørger for at vide, hvad vi arbejder med: om vi skal have fokus på biodiversitet og biotoper og naturbeskyttelseslovens § 3 eller fortidsminder. Dokumentationen hjælper os til at få styr på det. Og lovgivningen er der jo uanset hvad, men certificeringen gør det lettere at overholde den systematisk.”

Den grønne aura

Ditlev Berner understreger, at certificeringen faktisk også gør hverdagen lettere: ”Den dokumentation, vi skal vise opkøbere, ligger tæt op ad den, PEFC kræver. Men med certificeringen behøver vi ikke aflevere dokumentationen hver eneste gang, vi sælger et produkt. Det giver faktisk ro i arbejdet.”

Men for Ditlev Berner er certificeringen mere end et stempel. Det er en måde at vise, at man har tænkt sig om: ”I takt med at vi bliver flere mennesker, bliver der også flere regler og mere opmærksomhed på, hvordan vi forvalter vores ressourcer. Certificeringen giver os en ’license to operate’. Den giver en grøn aura, som jeg kalder det. Den betyder, at vi kan lægge dokumentationen på bordet og sige: ’Vi har taget hensyn. Vi kan stå på mål for det, vi gør.’”

På sporet af historien

Mens dokumentationen sikrer fremtidens drift, bærer skoven også vidnesbyrd om de mange generationer, der har sat deres præg. Vi er gået ad en gammel stentrappe for at bestige et af højdepunkterne, bogstavelig talt, i skoven: Emiliehøj. Højen er en af tre, som Ditlevs tiptipoldefar anlagde i 1850’erne. Den er opkaldt efter hans yngste datter og placeret som en del af en dyrehave, hvorfra man kunne se ud over det sydfynske landskab. På en af stenene i højen er Ditlev Berners oldeforældres forlovelsesdato hugget ind, en påmindelse om at skoven og området også rummer menneskelige historier.

Længere fremme ligger Regitzehøj, opkaldt efter en anden af tipoldefarens døtre. I klart vejr kan man fra den se til Lyø, Helnæs og Als. Her står vi og ser langt og fornemmer skovens historie.

Et langsigtet erhverv

Skovbrug handler om planlægning, årtier og århundreder ud i fremtiden. Ditlev Berner forklarer: ”Selvom skovbrug handler om viden og videnskab, er det ikke en eksakt videnskab. Ét sted kan man lave en fuldstændig rydning af alle træerne, og det er helt i orden, for der var ikke noget at gemme på. Det skal nulstilles, og så plantes der noget nyt. Andre steder er der en masse hensyn at tage. Og det er jo sådan, at der må man altså ud og mærke og se og føle skoven for at vide, hvad der skal til.”

Han fortæller, hvordan skovens træarter og brug har ændret sig i takt med tidens behov: fra løvtræer i 1800-tallet til graner i 1960’erne og i dag en blanding af begge, med fokus på både produktion og naturhensyn. Sådan er det også på Holstenshuus: ”Der skal være plads til begge dele. Vi skal bruge træ til byggeriet, og derfor skal vi også turde plante produktionsskov. Men vi skal gøre det med omtanke. Og med certificeringen i ryggen kan vi dokumentere, at vi tager de hensyn, vi skal.”

Fremtidens skovbrug

For Ditlev Berner handler det om at have øje for fremtidens skovbrug. En fremtid han ser lyst på: ”Træ er en fornybar ressource, og den bliver kun vigtigere i fremtiden. Vi kommer til at få brug for den, i Danmark og i resten af verden. Derfor skal vi blive ved med at dyrke skoven ansvarligt, så den står stærk for de næste mange generationer.”

Da vi forlader skoven, står lyset lavt mellem stammerne og afslører både nye og gamle spor. For Ditlev Berner er det essensen af skovdrift: at se frem, mens man tager vare på det, der allerede står – og på Holstenshuus går de to ting hånd i hånd.

Holstenshuus Gods ligger syd for Faaborg og har været ejet af familien Berner siden 1700-tallet. Skoven er PEFC-certificeret og drives med fokus på at forene produktion, biodiversitet og kulturhistoriske værdier.

Tilbage til listen