PEFC: Indfødte folk og sociale spørgsmål

Den sociale dimension er en del af definitionen af bæredygtig udvikling og dermed et element i en bæredygtig skovforvaltning.

PEFC: Indfødte folk og sociale spørgsmål

Den sociale dimension er en del af definitionen af bæredygtig udvikling og dermed et element i en bæredygtig skovforvaltning.

Hvad vi gør:

- PEFC kræver lokale interessenter inddrages i udviklingen af de nationale standarder og beslutningsprocesserne for at sikre at standarder er tilpasset de lokale kulturelle, socioøkonomiske, fysiske, biologiske, klimatiske og geopolitiske realiteter samtidig med at internationale anerkendte normer inden for bæredygtig skovforvaltning overholdes.

- Skovforvaltningsaktiviteter skal udføres inden for etablerede rammer for lovlige, sædvanlige og traditionelle rettigheder, som ikke må krænkes uden frit og informeret samtykke fra indehaverne af rettighederne. Derudover kræver PEFC overholdelse af alle grundlæggende ILO-konventioner i skovforvaltningen og sætter dermed nye normer for sociale spørgsmål inden for skovforvaltning.(VM 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst)

- PEFC certificeringen kræver at skovforvaltningen skal tage hensyn til skovbrugets rolle i udvikling af landdistrikterne og navnligt tilgodeser nye muligheder for beskæftigelse.

- For certificering af tropiske skove i Afrika, kræver PEFC f.eks. at der er etableret sundhedscentre, programmer for vaccination og sensibiliserings kampagner for hiv/aids, samt at børn i lokalsamfundene har adgang til koncessionshaverens skolers infrastruktur. PEFC kriterier specificerer også, at familier og lokalsamfund der bor i eller i nærheden af en certificeret skov, skal modtage en del af indtægterne fra udnyttelsen af skovene.

- PEFC-Gruppecertificering giver små skovejere muligheden for at blive certificeret, adgang til internationale markeder og hjælper med at mindske fattigdom. (VM 10: Mindre ulighed)

Generelt: Indfødte folk og sociale spørgsmål

Som det blev udtrykt på FN-topmødet i 2005: "de tre elementer i en bæredygtig udvikling - økonomisk udvikling, social udvikling og miljøbeskyttelse - er indbyrdes afhængige og gensidigt forstærkende elementer."

Den sociale dimension i bæredygtig skovforvaltning beskæftiger sig med en bred vifte af aspekter, fra indfødte folks rettigheder til sundheds og sikkerhedsmæssige forhold til lokal beskæftigelse.

I tillæg til de juridiske, politiske og institutionelle arrangementer såsom inddragende beslutningsprocesser, beskriver FAO i publikation "State of World's Forrests", det socioøkonomiske aspekt i skoven:

"Skovens ressourcer bidrager til den samlede økonomi på mange måder, fx gennem beskæftigelse, værdier der skabes gennem forarbejdning og afsætning af skovprodukter, samt energi, handel og investeringer i skovsektoren. Ligeledes indeholder og beskytter skoven, steder og landskaber af høj kulturel, åndelig og rekreativ værdi. Dette omfatter således aspekter som ejendomsret til jorden, indfødte folks rettigheder og traditionel viden."

Betydningen af den sociale dimension i skovforvaltning beskives bedst gennem det faktum, at skovene bidrager til levebrødet for 1,6 milliarder mennesker på verdensplan. Dette omfatter 60 millioner oprindelige folkeslag, som er fuldstændig afhængig af skovene og yderligere 350 millioner mennesker, der er økonomisk afhængige af skovene. Tabet af skovene vil true levestandarden og selve livsgrundlaget for mange af de indfødte folkeslag, der lever og arbejder i skovene.

Fotogalleri

#forestfactfriday 16 fotos

Hvorfor skal vi passe godt på vores skove? - Lær mere om skove og deres utrolige fakta, og find ud af hvorfor skovene er så vigtige.