Vinderen af '2019 PEFC Årets Fotograf' er fundet!

'Oplev skove, Oplev PEFC' er titlen på PEFC International's årlige fotokonkurrence, hvor fotografer og beundrere af skoven er inviteret til at indsende deres bedste billeder af skoven - nu er dette års vinder fundet, og sikke et billede!

Vinderen af '2019 PEFC Årets Fotograf' er fundet!

12. december 2019 PEFC International

I november kunne PEFC International annoncere dette års vinder af prisen 'PEFC Årets Fotograf'. Vinderbilledet blev fundet blandt tusinder af indsendte billeder fra hele verden, der alle 'Oplever skov, Oplever PEFC'. 

Det var italienske Sonia Fantini som i år vandt prisen med hendes fantastiske fotografi 'Autumn colours'. Navnet på fotografiet gengiver præcis hvad fotografiet viser - med et kamera har Sonia Fantini foreviget de fantastiske efterårsfarver fra Bordaglia søen i Friuli Venezia Giulia regionen i Italien. 

Selv er Sonia Fantini taknemmelig for at hun befandt sig præcist på dette sted, på dette tidspunkt. Ikke blot fordi hun i november vandt titlen som 'PEFC Årets Fotograf 2019', men fordi at regionen ugen efter at Sonia Fantini stod og så ned på Bordaglia søen blev ramt af en aggressiv storm, som ødelagde store dele af regionens skovarealer. 

“En uge efter at jeg tog billedet, hærgede en storm i regionen, der væltede træer, oversvømmede veje og isolerede landsbyer. Jeg håber at når jeg tager tilbage til Bordaglia søen til næste efterår vil det stadig være så smukt," sagde Sonia Fantini. 

Se hele interviewet med Sonia Fantini her, og hør mere om historien bag hendes fotografi. 

PEFC Årets Fotograf 2019

Det er tredje gang at PEFC International kårer årets fotograf under titlen ‘Oplev skove, Oplev PEFC’ - og igen i år modtog de tusinder af fantastiske billeder!

"Det var slet ikke nemt for vores jury at vælge vinderbilledet," fortæller Ben Gunneberg, PEFC International CEO. "Vi valgte Sonias fotografi fordi vi ikke nok med at være imponeret af farverne og kompositionen, men også fordi det inspirerede os alle. Det er et meget særligt billede." 

Tidligere på året udvalgte en jury de bedste tolv billeder af de indsendte - billeder der udforsker hele verdens skove. Blandt de tolv finalister er der billeder af træer, dyr og landskaber, der viser skønheden og diversiteten i verdensskovene. Disse tolv billeder blev udstillet på PEFC Skovcertificeringsuge i Tyskland og bliver inkluderet i PEFCs fotokalender 2020.


Seneste nyt

27. november 2019

Best Use of Certified Timer: Én uge tilbage!

PEFC International

5. november 2019

Building Green 2019: Tak for denne gang!

PEFC Danmark

Tilmeld nyhedsbrev

Din e-mail adresse