pefc logo frontpage DK

Din garanti for bæredygtig skovdrift

Bæredygtigt bordtennisbat - PEFC-certificerede bordtennisbat fra Italien

Sep 19 2018

 

Hvad har en Stradivarius violin og et bordtennisbat fra den italienske virksomhed Artte Telai at gøre? 

Begge dele er PEFC-certificerede og lavet i det finestetræ, der giver spilleren en uforlignelig følelse at spille med.

Historien om det bæredygtige bordtennisbat begynder i den PEFC-certificerede skov i Paneveggio i Trentino, Italien, der er berømt for at levere træ til musikinstrumenter, grundet træets gode akustiske evner. Disse evner er også vigtige i råmaterialet, der bruges til at producere verdens første PEFC-certificerede bordtennisbat. 

Den italienske virksomhed har skabt en hel serie af PEFC-certificerede bat, kaldet Artte Telai, og det første bat blev skabt i et lille italiensk værksted, kaldet Artigian Mobili. 

Artte Telai serien tilbyder forskellige modeller af bordtennisbat, der er skabt til forskellige spilleformer og giver mulighed for forskellige grader af hastighed, kontrol og spin. Dette er kun muligt gennem flere lag og brugen af ​​forskellige træarter.

Hvert lag er lavet af et enkelt Artte Telai træstykke, hvilket sikrer den ideelle mekaniske opførsel og vibrationstransmission.

Bordtennisbattene kombinerer derfor bæredygtighed med fremragende sportsydelse og bruges i dag af mange professionelle atleter.

 

Artigian Mobili

Artigian Mobili er et håndværkerværksted i Perugia, Italien, der har skabt denne unikke serie efter at have arbejdet med træ i mere end 50 år. Det familieejede værksted bringer dermed lange traditioner og ny innovation sammen.  

Før Artigian Mobili begyndte at udforme og producere linjen af bordtennisbat, producerede de en række tømmerprodukter, herunder møbler, musikinstrumenter og lydsystemer, hvormed erfaringen i at arbejde med træ er lang. 

Virksomheden bruger udelukkende certificeret træ, der kommer fra bæredygtigt forvaltede skove. Deres sociale ansvar kombinerer altså kærligheden til træ, unikt håndværk og respekten for naturen. 

Hvis du vil vide mere om produktionen af ​​de PEFC-certificerede bordtennisbat, kan du se PEFC Italiens video her.  

Få mere at vide om Artte Telai her.

Fotokredit: www.arttetelai.com

Bliv certificeret

Blad lille3Der er mange fordele ved at blive certificeret for både skove og virksomheder. 

Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Din email addresse

Film

Se film om PEFC!

PEFC Label Generator

PEFClabelgenerator - lille

Lav et individuelt PEFC logo i løbet af få minutter med PEFC Label Generator.

PEFC på facebook

like

Mød PEFC Danmark på facebook og Like os!