pefc logo frontpage DK

Din garanti for bæredygtig skovdrift

20 år med bæredygtigt træ - hvad bringer fremtiden?

Apr 30 2019

I 20 år har de danske skovejere bidraget med at dokumentere bæredygtighed og skovens værdi gennem PEFC. Sporbarhed af træ for 20 år siden var langt fra virksomhedernes dagsorden, men i dag står virksomheder i et marked, hvor dokumentation er en nødvendighed. I fremtiden bliver bæredygtigt træ måske en selvfølgelighed.

Det mest bæredygtige råmateriale
Virksomheder i træ-og møbelindustrien har en lang tradition for at arbejde med træ, som altid er blevet betragtet, som det mest bæredygtige rå-materiale. Arbejdet med bæredygtighed, i forhold til dokumentation, er noget virksomheder skal tage stillingen til i det marked de står i. 

- Virksomhederne vil i stigende grad blive stillet over for krav om dokumenteret bæredygtighed. Det er en byrde for virksomheder, men også en betingelse for at være på markedet, og en mulighed for at skrive sig ind i en bæredygtighedsdagsorden, siger Flemming Larsen, Branchedirektør for Træ- og møbelindustrien, og fortsætter:

- Målet er selvfølgelig at beskytte verdens skove, og det vil vores medlemmer gerne bidrage til. Udfordringen er at kunne navigere både i de mange miljømærker, men også have en finger på, hvordan marked hele tiden udvikler kravene til bæredygtigt træ.

Mere fokus på dokumentation 
Kritikerne i branchen vil måske stille spørgsmål til, hvorfor strammes kravet til træ, og hvorfor det øget fokus på dokumentation, når træ er det mest bæredygtige rå-materiale?

- Der er en klar tendens i marked til at bæredygtigt træ er på dagsordenen. For mange virksomheder som leverer til fx Svanemærket byggerier eller DGNB-byggerier, er det blevet en selvfølgelighed at kunne dokumentere bæredygtigt træ,fortæller Palle Thomsen, Bestyrelsesformand for PEFC Danmark.

PEFC Danmark var med fra starten af, da dokumentation for at skovene var drevet bæredygtigt blev sat på dagsordenen tilbage i 1990erne. Selvom målet langt fra er nået, om at beskytte alle verdens skove, går det i den rigtig retning. I Danmark er der en forventning om at halvdelen af de danske skove er PEFC-certificeret indenfor en kort årrække, og det er med glæde at nye lande verden over går med i PEFC alliancen. 

En certificering er desværre ikke altid ensbetydende med bedre vilkår for at kunne levere træ til markedet. Det er fx tilfældet hos Svanemærket, hvor visse træarter er udelukkede til trods for at træet er bæredygtighedscertificeret. En ærgerlig tendens mener både PEFC og Brancheforeningen Træ- og Møbelindustrien.

- Det er en ærgerlig tendens, hvis miljømærker som fx Svanemærket begynder at stille yderlige krav til bæredygtigt træ. Vi ser heller at det bliver en selvfølgelighed at træ er bæredygtigt og kan dokumenteres ved anerkendte globale skovcertificeringssystemer, som fx PEFC, siger Palle Thomsen, Bestyrelsesformand PEFC Danmark.

Flemming Larsen, fra Træ- og Møbelindustrien bakker op:

- Virksomhederne skal have en sikkerhed for den investering de gør i certificering. De danske virksomheder handler i dag på det globale marked, og vi bliver nødt til at se certificering og arbejdet med miljømærker og bæredygtigt træ i den kontekst. 

Både Træ- og Møbelindustrien og PEFC ser fremtidens krav til bæredygtighed både som en nødvendighed for kunne levere til byggeriet, men også at det for mange virksomheder i dag er blevet en selvfølgelighed.

Gratis billede environmental-protection.jpg

Bliv certificeret

Blad lille3Der er mange fordele ved at blive certificeret for både skove og virksomheder. 

Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Din email addresse

Film

Se film om PEFC!

PEFC Label Generator

PEFClabelgenerator - lille

Lav et individuelt PEFC logo i løbet af få minutter med PEFC Label Generator.

PEFC på facebook

like

Mød PEFC Danmark på facebook og Like os!