pefc logo frontpage DK

Din garanti for bæredygtig skovdrift

Personlig beretning: Skou-tur med PEFC medarbejder

Dec 18 2018

Tag med mig på Skou-tur - fra træ til produkt

Hvad er det egentlig du laver i PEFC Danmark? Var det noget med træ, skovbrug eller bæredygtighed? Det var også de spørgsmål, jeg stillede mig selv, da jeg for 3 år siden startede hos PEFC Danmark.

IMG 1523

                                          Billede fra PEFC-certificeret skov

Nu får I lov at tage med mig på arbejde:
Morgenkaffen er stadig varm, da en e-mail tikker ind på computeren. Endnu en skovejer har valgt at blive PEFC-certificeret. Det er altid en glædelig nyhed, når endnu en virksomhed vælger PEFC og bæredygtigheden til. Det er ikke bare data om hektar, som tikker ind i databasen. Det er et vidne om en dansk skovejer, som aktivt har valgt at beskytte og drive skoven i en bæredygtige retning.
Denne dag har Søren fra Verninge Savværk, inviteret mig på besøg. Virksomheden blev PEFC-certificeret i 2018, så de nu kan dokumentere at deres træ er købt bæredygtigt, og også kan sælges sådan. De har altså gjort brug af det system, som PEFC har udviklet gennem de sidste 20 år og som jeg arbejder for.
Systemet der skaber regler for, hvordan skove drives bæredygtigt, men også for hvordan træet kan spores i værdikæden. F.eks. fra savværk og til et slutprodukt.

 Billeder sporbarhed 

Hønsehuset som kontor
Et gammelt hønsehus var, hvor gæster og kunder tidligere mødte Verninge Savværk er nu blevet revet ned og erstattet af et nyt kontor, selvfølgelig bygget i træ. Snakken kommer hurtigt i gang med Søren, som til dagligt er salgschef, men også ansvarlig for deres PEFC-certificering. Han sikrer at virksomheden har styr på deres interne procedure. Vi taler om virksomhedens bæredygtighed - historien om Verninge Savværk, og om de 20 år PEFC har været tilstede i Danmark. Fælles er historierne fra byggebranchen, som vi begge har været en del af i mange år. Jeg har stadig meget at lære, så Søren giver mig en rundtur på savværket, og fortæller om deres arbejde med råtræet.

Hønsehuset 

Et savværk har vel mere end én klinge?
PEFC er meget mere end skovejerene og bæredygtigt skovbrug, og det kan man se på Verninge Savværk. Mit kendskab til savværker handler mest om de små savklinger, min farmor havde på sin gamle trælast. Der kunne medarbejderne lige skære træet lidt til, hvis de lokale håndværkere havde brug for det. Men nu står saven på trælasten stille og er blevet omdannet til et fint rækværk samt opbevaringsrum med øje for nutidens trend med genbrug. 

Derfor er det spændende at se savværket, og selvom Søren forsikrer mig om, at det de producerer, ikke kan måle sig med udlandet, må man gerne være lidt imponeret over alt det træ, som er på pladsen. Og det meste dansk træ. Pladsen er blevet udvidet de sidste par år for at kunne følge med den stigende efterspørgsel på bæredygtigt træ. 

Savværk

Pensionen på lager
Søren vil gerne vise mig et helt særligt sted i en af hallerne. Han fortæller mig, at savværket ikke kun er produktion, men at han også har sin pensionsopsparing liggende på lageret. Som født i 1980erne, og med udsigt til en pension omkring de 75 år, tænker jeg det er rimelig frisk allerede nu at lægge pensionsopsparing på lageret. Der må dog være en ide med hans pensionsopsparing.
- Her er det så!, fortæller Søren, og peger på noget træ, der står fra gulv til loft. Egetræ! Træet er skåret i bjælker og lagt til tørre på lageret. Håbet er at tiden vil give træet den rette værdi og kvalitet til at kunne omsættes på markedet, og selvom det har lange udsigter, skulle det gerne give lidt til pensionen.
Det kan være porteføljen til min pensionsopsparing skal udvides lidt, selvom jeg tvivler på kælderrummet i min lejlighed, er velegnet til opbevaring af egetræ. Og hvordan mon en pensionskasse ville vurdere denne investering – som høj risiko måske? En grøn investering vil jeg jo gerne sætte mine penge i.

Pension

 

Næste led i værdikæden
Jeg har nu set, hvordan Verninge savværk arbejder med PEFC system, hvordan de sikrer at træet er adskilt fra det ikke certificeret træ, og hvordan træet hentes i lokale PEFC skove. Jeg er stadig nysgerrig på, hvor det PEFC-certificerede træ ender. Derfor har jeg aftalt med Søren, at han sender mig med det næste læs PEFC-certificeret træ ud i det danske land. Jeg håber, der er nogen derude, som vil invitere mig indenfor og vise mig næste led af værdikæden!


Fortsættelse følger….måske.

Glædelig jul, fra Nina Skou, Projektmedarbejder i PEFC Danmark.

Bliv certificeret

Blad lille3Der er mange fordele ved at blive certificeret for både skove og virksomheder. 

Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Din email addresse

Film

Se film om PEFC!

PEFC Label Generator

PEFClabelgenerator - lille

Lav et individuelt PEFC logo i løbet af få minutter med PEFC Label Generator.

PEFC på facebook

like

Mød PEFC Danmark på facebook og Like os!