pefc logo frontpage DK

Din garanti for bæredygtig skovdrift

Stærke kræfter træder ind i PEFC Danmarks bestyrelse

Jul 02 2018

 

 Martin Briand.png

 

Portræt af Martin Briand Petersen

Martin Briand Petersen, forretningsudvikler i HedeDanmark, vil i fremtiden hjælpe med at fremme bæredygtig skovbrug.

Mennesker og natur er kernen i mit arbejde, og det jeg brænder for”, siger Martin Briand Petersen, der på dette års generalforsamling enstemmigt blev stemt ind i PEFC Danmarks bestyrelse. Netop linket mellem mennesker og natur stemmer godt overens med PEFC Danmarks vision om at skabe opmærksomhed og forståelse omkring bæredygtig skovdrift ved at give skovejere, virksomheder og forbrugere muligheden for at indgå i indsatsen om at skabe en bæredygtig fremtid.

Martin er forretningsudvikler i Skovdivisionens udviklingsafdeling, samt chef for skovcertificering hos HedeDanmark A/S, og hos PEFC Danmark er vi glade for at kunne drage nytte af Martins kompetencer indenfor blandt andet kommunikation og skabelse af relationer mellem mennesker. 

Foruden Martins interesse i at skovene drives på en solid og bæredygtig måde, ser HedeDanmark også værdi i at have en repræsentant i PEFC Danmarks bestyrelse:

”I HedeDanmark vi gerne være med til at drive Danmarks skove bæredygtigt på en måde, der virker godt for vores skovejere;
Vi betjener skovejere som har vidt forskellige fokusområder; nogle har primært fokus på naturen og andre på det rekreative eller produktion. Ofte er alle de nævnte fokusområder vigtige for de skovejere, vi samarbejder med. Det er vores fornemmeste opgave at rådgive dem, så de får indfriet deres driftsmål. Vi vil gerne kunne hjælpe dem med at opfylde en bæredygtig forvaltning af skovene i forhold til kravene i PEFC. Det er altid vigtigt, at det økonomiske fundament er i orden for, at den bæredygtige drift kan fremmes”.

Netop rådgivning og sund fornuft, hvor alle interessenter oplever, at de når deres ønsker og mål til, hvordan skovene drives er Martin Briands grundlag for at træde ind i PEFC Danmarks bestyrelse.

PEFC Danmark glæder sig til det fremtidige samarbejde, og vi er glade for at have en så stærk ressource i bestyrelsen.

Bliv certificeret

Blad lille3Der er mange fordele ved at blive certificeret for både skove og virksomheder. 

Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Din email addresse

Film

Se film om PEFC!

PEFC Label Generator

PEFClabelgenerator - lille

Lav et individuelt PEFC logo i løbet af få minutter med PEFC Label Generator.

PEFC på facebook

like

Mød PEFC Danmark på facebook og Like os!