pefc logo frontpage DK

Din garanti for bæredygtig skovdrift

Biodiversitet

Bøgetræ knækket stammeBiodiversitet er en term, der henviser til mangfoldigheden af ​​liv på jorden. Det omfatter genetisk mangfoldighed, arternes og økosystemet mangfoldighed, og samspillet mellem dem og med deres omgivelser.

Skovene er blandt de mest biologisk mangfoldige og værdifulde terrestriske økosystemer på jorden. Ud over alle de træarter, skovene indeholder, er skovene også hjemsted for omfattende og komplekse samfund bestående af planter, dyr, insekter, svampe og mikroorganismer. Deres tilstedeværelse og interaktion resulterer i mange af de væsentlige økologiske processer, der finder sted i skovene, herunder bestøvning, frøspredning og nedbrydning.

Således danner biodiversiteten grundlaget for mange af de værdier og -ydelser, som skovene levere til samfundet. Disse omfatter
fødevarer (fx. bær, svampe og urter), fiber, biomasse og træ; levesteder og husly for mennesker og dyreliv samt åndelige og rekreative fordele (fx jagt).

Men at opretholde skovenes biodiversitet er en kompleks udfordring, idet den sociale og økonomiske udvikling i verdenssamfundet strider mod en grøn profil, da efterspørgslen er så radikal, at naturen ikke altid kan følge med.

Skovødelæggelse og skovrydning medfører alvorlige negative konsekvenser for biodiversiteten i skovene. FAO (Food and Agriculture Organization) anslår, at 13 millioner hektar skov, går tabt hvert år til skovrydning, som i sig selv har en væsentlig indvirkning på adskillige arter.

Tilsvarende er biodiversiteten i forarmede skove negativt påvirket, hvilket resulterer i mindre modstandsdygtige økosystemer, der har sværre ved at at tilpasse sig eller komme sig når den udsættes for skiftende klimaforhold.

Hvis skovenes biodiversitet skal bevares og forbedres, kræver det at vi tager ansvar og sikre at skovenes økosystemer forvaltes ansvarlighed med fokus på bevarelse af ressourcerne og bæredygtighed.

PEFC-certificering og biodiversitet

PEFC's arbejdstilgang "act locally, think globally" giver betydelige fordele og bidrager positivt til bevarelse og forbedring af biodiversitet i skovene i hele verden.

forest-biodiversity2Ved at PEFC kræver at skovstandarder udvikles og implementeres nationalt, er det muligt at skræddersy standarden til specifikke lokale forhold. Derved kan sikres en balance mellem hensynene til skovens stabilitet, produktion af træ og andre goder, driftsøkonomi, miljøbeskyttelse, biologisk mangfoldighed, landskab- og kulturhistorie samt sociale hensyn der afspejler nationale politiske, socio-økonomiske, kulturelle og administrative betingelser.

I PEFC certificerede skove, skal det sikres, at biodiversiteten bevares og øges.

Dette betyder fx at der skal bygges på naturlige processer og at hjemmehørende og lokallitetstilpassede træarter anvendes ved genplantning og skovrejsning.

Skovejere er forpligtet til at sikre, at særlige nøglebiotoper er beskyttede, at hugsten og tilvæksten i skoven er balanceret, og at degraderede skovøkosystemer genoprettes.

Da den videnskabelige dokumentation for potentielle fordele og farer af genetisk modificerede organismer (GMO'er) og deres indvirkning på biodiversiteten, fortsat er utilstrækkelige og at det stadig debatteres i samfundet, har PEFC's generalforsamling besluttet, at GMO'er ikke må anvendes i PEFC certificerede skove. PEFC kræver desuden at brugen af pesticider og herbicider skal minimeres og så vidt muligt erstattes af skovdyrkningsmæssige alternativer og biologiske midler.

Bæredygtig skovdrift, som defineret af PEFC sikrer, at skovene fortsat er de mest biologisk mangfoldige og værdifulde terrestriske økosystemer på jorden, og at samfundets behov og krav vil blive opfyldt på lang sigt.

Bliv certificeret

Blad lille3Der er mange fordele ved at blive certificeret for både skove og virksomheder. 

Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Din email addresse

Film

Se film om PEFC!

PEFC Label Generator

PEFClabelgenerator - lille

Lav et individuelt PEFC logo i løbet af få minutter med PEFC Label Generator.

PEFC på facebook

like

Mød PEFC Danmark på facebook og Like os!