Certificering af skovdriften
Certificering af skovdriften kan udføres enten som individuel certificering eller gruppecertificering
Individuel certificering af skovejendomme
Ved individuel certificering af skovejendomme søger skovejeren om certificering af sin skovejendom. Alle typer og størrelser af skove kan certificeres individuelt. Den individuelle certificering er dog mere velegnet for større ejendomme med en selvstændig administration.
Individuel certificering af skovedrift udføres efter PEFC Danmarks skovstandard, der kan downloades her.
Der udstedes et skovforvaltningscertifikat til skovejeren/administratoren.
Gruppecertificering af skovejendomme
Formålet med gruppecertificering er at fordele omkostningerne ved certificering til en gruppe af skovejere, for hvem omkostningerne til individuel certificering ikke kan stå mål med udbyttet af certificeringen. Forudsætningen for reduktion af omkostningerne er at kun en vis procentdel af skovarealet under gruppecertificeringen behøver at blive auditeret hvert år.
Administration, politik og planlægning, som er relevant for hele gruppen, kan organiseres af paraplyorganisationen. På den måde kan der opnås endnu større besparelser.
Alle skovejere under en gruppecertificering skal opfylde kriterier og dokumentationskrav i PEFC Danmarks skovstandard.
For at kunne administrere gruppecertificering af skovejendomme søger en paraplyorganisation om certificering af sin virksomhed. Certificering af paraplyorganisationer sker efter PEFC Danmarks retningslinier for certificering af paraplyorganisationer og for de skove som deltager i gruppen efter PEFC Danmarks skovstandard. Dokumenterne kan downloades her
Der udstedes et gruppecertifikat til paraplyorganisationen.
Krav til skovdriften
For både individuelle og gruppecertificeringer skal skovdriften leve op til en række krav, som er specificeret i skovstandarden.
|
Kravene til skovdriften er grupperet i følgende temaer: |
|
Skovens foryngelse
Skovens struktur
Skovens drift – vedproduktion og traditionelle driftstiltag
Skovens drift – naturbeskyttelse, vildt, friluftsliv, kulturhistorie og andre interesser
Skovens socialøkonomiske funktioner og forhold |
| Og handler om bevaring og vedligeholdelse af: |
- Skovarealet og træressourcerne – fx ved at anvende træarter der er tilpasset det danske klima og sikre et vedvarende skovdække
- Skovenes sundhed – fx ved at fremme brugen af blandingsbevoksninger og naturlig opvækst
- Skovenes produktion – fx ved at vælge træarter med stabil produktion og variere valget af træarter
- Skovenes dyre- og planteliv – fx ved at beskytte sjældne plante- og dyrearter, efterlade dødt træ til insekter og fugle og udlægge arealer som urørt skov
- Skovenes beskyttelse af jord og vand – fx ved at begrænse jordbearbejdning og brugen af pesticider og gødning.
- Skovenes kulturelle, landskabelige og sociale værdier – fx ved at tage hensyn til fortidsminder og landskabet, samt sikre stabile forhold for medarbejdere.
|
Krav til planlægning og registrering
Ud over krav til skovdriften stilles der også krav om at der for certificerede ejendomme skal have et skovplanlægningssystem som løbende vedligeholdes.
Herunder skal ejeren fastsætte en politik og en målsætning for den bæredygtige skovdrift på ejendommen og sikre at relevante dele er kendt af medarbejdere og entreprenører.
|
Målsætningen skal indeholde: |
|
en overordnet målsætning for skovejendommen
alle væsentlige delmål og politikker for skovdriften |
Skovejeren skal sikre at skriftlig dokumentation er til stede. Dokumentationen kan enten være i form af et IT baseret planlægningssystem, en eksisterende driftsplan, en grøn driftsplan eller lignende.
Den skriftlige dokumentation skal omfatte følgende:
- Målsætning og politik for skovdriften.
- Beskrevne fremgangsmåder for styring af alle dokumenter og registreringer der sikre at:
- de kan genfindes
- de periodevis bliver gennemgået og om nødvendigt opdateret
- den gyldige udgave af relevante dokumenter er tilgængelig
- forældede dokumenter straks fjernes fra alle udstedelsessteder og brugssteder
- En beskreven procedure for skovejerens årlige vurdering af sin skovdrift i forhold til den fastsatte målsætning og politik.
- Et skovkort over de certificerede arealer
- Dokumenterede driftsregistreringer lokaliseret til afdeling/litra:
- Kulturregistreringer omfattende
- Årligt lokaliseret forbrug af sprøjtemidler på bevoksningsniveau
- Årligt lokaliseret gødningsforbrug på bevoksningsniveau
- Uddannelses- og informationsplaner for ansatte og entreprenører
- Dokumenterede registreringer af:
- Tinglyste fredninger, Naturbeskyttelseslovens § 3 områder og skovlovens § 28 områder.
- Fortidsminder og kulturspor.
- Naturværdier. Blandt andet områder med en stor biodiversitet eller med sjældne dyr/planter. (Kan f.eks. være en ’nøglebiotopregistrering’, en ’naturværdibedømmelse’ eller ejerens egen registrering af ejendommens vigtigste naturværdier)
- Skovens adgangsforhold (veje og større stier) samt særlige anlæg for friluftslivet
- En bevoksningsliste.
- Registrering af indkomne bemærkninger til skoven eller skovdriften fra eksterne parter
|
