Revideret dansk ordning sendt til international godkendelse
d. 3. maj 2012
Tanja Blindbæk Olsen, PEFC Danmark
Nye danske PEFC Standarder
Revisionen af den danske PEFC certificeringsordning for bæredygtig skovdrift blev sat i gang d. 8. september 2010.
PEFC Danmarks bestyrelse godkendte de reviderede standarder d. 28. marts 2012:
International godkendelse
PEFC Danmark nuværende internationale godkendelse løber frem til 2013. Inden de reviderede standarder kan anvendes i Danmark skal de gennemgå en godkendelses proces i PEFC International. En proces der kan tage mellem 8 og 11 måneder.
PEFC Danmark sendte en formel ansøgning om fornyet godkendelse af den danske ordning til PEFC Council d. 2. maj og vi forventer dermed at have en ny godkendelse inden 13. mart 2013. Se ansøgningen og det øvrige materiale under: Revision 2011/ansøgning.
Processen To arbejdsgrupper med repræsentation af en lang række interessenter har stået for revisionen af standarderne. På trods af mange modsatrettede ønsker har der været en rigtig god dialog og udvikling i grupperne. Resultatet er en revideret ordning med større frihed i metodevalget for skovejeren uden at der gås på kompromis med hensyn til biodiversiteten, de ansattes rettigheder og skovgæsternes muligheder for at anvende skovene.
En rapport der beskriver revisionsprocessen kan ses her
Standarderne gennemgik en offentlig høringsproces i perioden 2. september til 4. november 2011. Der indkom mange gode og konstruktive forslag til ændringer, samt spørgsmål til de reviderede standarder, som efterfølgende blev behandlet i arbejdsgrupperne. PEFC Danmarks svar på de indkomne forslag efter behandling i arbejdsgrupperne kan ses her. |