Forside
 | 
Revision 2011
 | 
Systemet
 | 
Bliv certificeret
 | 
Dokumenter
 | 
Logobrug
 | 
Statistik
 | 
Om PEFC
 | 
Link
 | 
Kontakt
 | 
English
 

 

 

Nyhedsarkiv
Brochurer
Dokumenter > Nyhedsarkiv åben siden i printvenlig version

Udokumenteret kritik af PEFC

d. 18. februar 2010
Af Tanja Blindæk Olsen, PEFC Danmark
 
Jyllandsposten (JP) har i denne uge valgt at sætte fokus på problemerne med import af illegalt fældet træ til Danmark. I to artikler i magasinet Puls -  "Danske hjem bugner af illegalt træ" og "Butikker dumper med et brag" - beskriver de hvordan specielt tropisk træ kan være problematisk.
 
Et problem der er velkendt men desværre er rigtigt svært at gøre noget ved. Jyllandsposten nævner korrekt at en af de måder forbrugerne kan sikre sig at de ikke køber træ der er illegalt fældet er ved at købe certificeret træ. Så langt så godt.
 
Kan så mange tage fejl?
Desværre har Jyllandsposten ikke lavet sin research godt nok når de går ind og påstår at FSC er den eneste certificeringsordning som kan levere garanti for lovlighed og bæredygtighed.
 
En lang række lande – herunder UK, New Zealand, Frankrig og Holland – har lavet offentlige indkøbspolitikker for træ, der skal sikre at det offentlige køber som minimum lovligt og gerne bæredygtigt træ. Alle landene har accepteret PEFC –mærket på lige fod med FSC.
 
Mener JP at en lang række regeringer og større private indkøbere kan tage så meget fejl når de anerkender PEFC på lige fod med FSC som garant for både bæredygtighed og lovlighed?
 
PEFC er støttet af miljøorganisationer.
I artiklen "Butikkerne dumper med et brag" stilles skarpt på butikkernes manglende evne til at dokumentere lovligheden af deres træprodukter. Her går Jyllandsposten skridtet videre og bringer fejlagtige oplysninger om PEFC systemet. De skriver:
 
"PEFC-mærket er træindustriens eget mærke og er ikke støttet af nogen miljøorganisationer noget sted i verden. PEFC forsøger at sikre lovlighed og bæredygtighed, men i praksis er der ifølge miljøorganisationerne ikke nogen garanti for nogen af delene."
 
Det er ikke sandt!
 
Bare fordi miljøorganisationerne i Danmark har valgt end ikke at gå i dialog med PEFC, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er andre steder hvor PEFC bakkes op af miljøorganisationer. To af bestyrelsesposterne i PEFC International er besat af repræsentanter for Frankrigs og Østrigs største miljøorganisationer – France Nature Environnement og Umwelt Dachverband, ligesom PEFC støttes aktivt af miljøorganisationer i flere lande - for eksempel Frankrig og Tyskland.
 
PEFC er unik
PEFC er med over 225 millioner ha certificeret skov verdens største certificeringssystem for bæredygtig skovdrift.
 
PEFC systemet er på en lang række punkter et unikt system- der kan blandt andet nævnes:
  • Det er det eneste skovcertificeringssystem der basere sig på de mellemstatslige processer og aftaler om bæredygtig skovdrift, som er udarbejdet i samspil mellem en bred vifte af interessenter.
  • PEFC systemet anvender de internationalt ankerkendte ISO’s standarder og procedure for certificering og akkreditering. PEFC er derfor 100% uafhængige af certificeringsprocessen. 
  • PEFC kræver at der udvikles nationale standarder for skovcertificering, som skal udvikles i en proces hvor alle interesserede interessenter skal have mulighed for at deltage.
  • PEFC kræver at de nationale standarder revideres mindst hvert femte år.
  • Det er et krav at der gennemføres både nationale og internationale høringer af nationale standarder inden de kan godkendes af PEFC.
  • De fundamentale ILO konventioner skal overholdes.
Læs mere om PEFC og hvordan systemet virker på www.pefc.org

PEFC Danmark - Amalievej 20 - 1875 Frb. C - Tlf.: 3324 4266 - Fax. 3324 0242 - email: info@pefc.dk