PEFC International starter revision af to kernedokumenter
- og inviterer alle til at foreslå medlemmer til en arbejdsgruppe
d. 4. marts 2009
Af Tanja Blindbæk Olsen
PEFC International inviterer alle interessenter til at nominere kandidater til den arbejdsgruppe som skal stå for revisionen af to af PEFC International’s kernedokumenter.
De to dokumenter som skal revideres er PEFC’s overordnede kriterier for bæredygtig skovdrift og PEFC’s krav til procedurer ved standardudvikling og revision på nationalt niveau.
PEFC’s generalsekretær Ben Gunneberg udtaler: ”Denne proces er fundamental vigtig for PEFC certificering og bæredygtig skovdrift. Disse dokumenter definere ikke kun de miljømæssige, sociale og økonomiske kriterier som skal opfyldes førend en skovdrift kan betragtes som bæredygtig, men også procedurerne for udvikling af nationale skovcertificeringsordninger. Det er nødvendigt at internationale normer for bæredygtighed revideres med jævne mellemrum ud fra ny viden på området”.
Der søges kandidater inden for følgende områder:
- forest owners and managers,
- forest-based industry,
- consumer and consumer representatives (e.g. comsumer and retail organisations, institutional consumers of forest based products, including governments, etc.)
- civil society (environmental, social and other interest groups)
- standard setting bodies (e.g. PEFC members)
Kandidaterne vil blive udpeget af PEFC international baseret på nomineringer fra interessenter. Det vil i sammensætningen af gruppen blive søgt at skabe en geografisk balance baseret på PEFC’s nuværende og forventede fremtidige udbredelse.
Arbejdet vil strække sig over en periode på omkring 1½ år og forventes afsluttet i 2010.
For yderligere information se pressemeddelelse fra PEFC International |