Revideret dansk PEFC certificeringsordning sendt i offentlig høring
d. 19. oktober 2006 Af Tanja Blindbæk Olsen, PEFC Danmark Den danske certificeringsordning nærmer sig sit 5 år og skal derfor efter krav fra PEFC Council revideres. Derfor har en arbejdsgruppe gennem længere tid og 5 møder udarbejdet et forslag til revision af ordningen. Gruppen består af repræsentanter fra en lang række organisationer med interesse i bæredygtig skovdrift i Danmark.
Alle med interesse i den danske PEFC certificeringsordning gives nu mulighed for at kommentere på den reviderede ordning og de dertil hørende dokumenter. Høringsmaterialet kan findes her.
Eventuelle bemærkninger sendes til PEFC Danmark på mail: info@pefc.dk eller pr. post til PEFC Danmark, Amalievej 20, 1875 Frederiksberg C.
Fristen for at indsende bemærkninger er: 20. december 2006
Har du spørgsmål eller brug for yderligere information skal du være velkommen til at kontakte PEFC Danmark’s sekretariat. |